Kommunikation og fotografi

Communication and photography

Hvert år bliver der under stor mediebevågenhed uddelt priser til de fotografer, der kan vise de bedste billeder af den globale elendighed. Dokumentarfotografiet hyldes for sin evne til at udtrykke mere end 1000 ord som man siger.
Alligevel er disse billeder ledsaget af en tekst der ofte er en fordudsætning for at kunne forstå hvad billedet fortæller.

Det er fordi billedet ikke kan fortælle det hele selv. Et billede uden billedtekstkan have mange betydninger, og det er jo ikke nødvendigvis en kvalitet set ud fra et kommunikationssynspunkt.
Billedet så at sige strutter af betydninger eller i semiotisk forstand: det har mange konnotationer (associationer, se herom i artiklen Semiotik og fotografi)

Den ledsagende billedtekst udvælger eller forankrer de konnotationer som vi skal forstå og sikrer den denotative betydning (Den leksikalske, neutrale betydning, se herom i artiklen Semiotik og fotografi) F.eks. besvarer billedet ikke uden videre spørgsmålene Hvem? Hvad? Hvor ? Hvornår? Hvorfor?

Men gør det så billedet til et dårligt kommunikationsmedie? – og hvad med de 1000 ord ?

Lad os forestille os hvad en ejendomsmægler ville gøre, hvis han i stedet for at vise billeder af et hus, kun skulle beskrive det med ord.  Det ville være en uoverkommelig opgave. Her kommer billedet til sin ret og fortæller mere end 1000 ord. 
Prøv f.eks at finde et tilfældigt billede i en avis uden at læse billedteksten, gæt så hvad du tror billedet fortæller og sammenlign med billedteksten. 

Om billedet et et godt kommunikationsmedie afhænger af den genre det tilhører og den kontekst det indgår i. I eksemplet med ejendomsmægleren er konnotationerne begrænset af den kontekst billedet indgår i, og den denotative betydning er tydelig. 

I eksemplet med avisbilledet skal teksten klargøre betydningen.
Når billedet ikke er fastlåst i en meget klar og konkret situationbliver de 1000 ord et problem, hvis man ønsker en præcis kommunikation. Kun en billedtekst kan præcisere og tydeliggøre hvordan billedet skal forstås. 

Denne diffuse betydningsformidling har dog også sine fordele, når vi ser på en helt anden genre end dokumentarfotografiet, nemlig kunstfotografiet. I kunstfotografiet slippes de ustyrlige konnotationer fri og skaber de associationer som aktiverer vores fantasi.