Semiotik og fotografi

Semiotics and photography Semiotik handler om tegn og betydning. Et tegn kan f.eks være et ord, et billede, en stol, en bygning osv. Vi er omgivet af tegn. Tegn betyder noget. Sprog består af tegn som forstås af dem som kan sproget. Tegn bruges overalt. Færdselstavler er tegn med meget præcise betydninger. Tegnenes betydning lærer vi ofte uden at tænke over det. Andre tegn skal indlæres før vi kan forstå dem. F.eks er det  ikke alle der forstår ordet vlk. Det er tjekkisk og betyder ulv. Den betydning kan vi ikke regne ud ved at se på ordet for der er ikke nogen sammenhæng mellem den måde ordet ser ud på og det som ordet betyder.

Et fotografi er også et tegn, det betyder noget. I de fleste tilfælde er vi lynhurtige til at aflæse et billedes betydning, fordi vi hurtigt kan se hvad det forestiller, hvis det er et realistisk fotografi , men selvom det er realistisk kan billedet godt rumme betydninger der ligger ud over det vi umiddeltbart forstår.

Når vi ser på et billede går hjernen straks i gang med at producere associationer der udspringer af billedet . Hvad minder det om ? Har vi set noget lignendende før ?  De tanker der er sat i gang af billedet kan blive mere og mere abstrakte selv om de udspringer af konkrete ting i et billede,  eller vi har nogle erfaringer med en bestemt type billeder der gør at vi forstår mere end den umiddelbare genkendelse rummer.

I en semiotisk analyse af et tegn skelner man mellem to grundbetydninger. Den denotative dvs. den neutrale eller leksikale, hvor vi blot genkender billedets enkelte dele f.eks. dette er et billede af en hest. Den anden grundbetydning kaldes den konnotative betydning dvs. de tanker og associationer vi talte om før, den kaldes også medbetydning.

Alt efter hvordan hesten er fremstillet, fotograferet eller tegnet, så rummer billedet nogle konnotationer, én kunne tænke på  en ganger en anden på et øg. Ordet hest siger ikke noget særligt om hesten ud over artsbetegnelsen – det er altså ikke en zebra !

Når vi ser på fotografier er det selvfølgelig den konnotative betydning der er den mest interessante. Det er her oplevelsen ligger. En god fotograf vil arbejde med  disse konnotationer. De virkemidler fotografen har brugt, kan få os til at opleve mere end det som billedet umiddelbart viser.

Lad os se på et konkret eksempel:

Jeg begynder med den denotative betydning : Billedet viser tre børn der leger foran et nærbillede af en person med krone på. Til venstre for børnene er en teenager og helt til venstre i baggrunden ses et par der står og kysser hinanden.

Billedet deles af lyset sådan, at to af de tre børn befinder sig i skyggen foran manden med kronen som ikke er ramt af skyggen. På væggen bag personerne står skrevet nogle ord : l’Archevêche, Patrimoine 50/52 cours Mirabeau og med store bogstaver Roi René. På væggen under Patrimoine er et billede af en ældre bygning.

Hvis vi i første omgang nøjes med at kigge på det visuelle udtryk og gemmer den skrevne tekst lidt, kan vi ved at læse billedets konnotationer  fra højre mod venstre, se en tidsmæssig bevægelse i tre forskellige livsaldre : barndom, ungdom, voksenalder. Børnene forholder sig stadig til personen med kronen på, mens teenageren bogstaveligt talt er på vej ud af skyggen og væk fra børnene og længst væk, de to voksne der kysser.

Billedet kan således ses som en udfoldelse af den klassiske historie om barnets gradvise frigørelse fra (forældre)autoriteten på vej mod selvstændighed i tilværelsen. Ud af autoritetens skygge jvf. den konventionelle metafor lys/skygge hvor lyset er det positive og skyggen det negative.

Dette foto stiller ikke store krav til en sådan læsning, men skulle jeg underbygge fortolkningen yderligere, kan jeg inddrage teksten. Her kommer vi ind i en ny fase af en semiotisk læsning, idet ordene er skrevet på fransk. Så hvis de skal inddrages må de oversættes. Erfaring og nysgerrighed er en vigtige elementer i fortolkning af et billede.

Patrimoine betyder fædrenearv, l’Archevêché betyder ærkebispedømme og cours Mirabeau er en stedsbetegnelse, nemlig den smukke hovedgade i byen Aix-en Provence i sydfrankrig. Roi René (1409-1480) også kaldet René d’Anjou var både herremand, greve og hertug og nød stor anseelse og respekt i Aix.

Så selv om Roi René var en god mand, kan han også godt symbolisere autoritet i denne sammenhæng – her er ikke tale om autoritær undertrykkelse, men om den form for naturlig autoritet der  ligger i ordene Patrimoine og l’Archevêché som også forældreautoriteten er i familie med. Så Le bon Roi skal her ses som et overordnet symbol på den autoritet vi alle skal frigøre os fra.

Desuden kunne man gå ind i en analyse af personernes kropssprog for yderligere at underbygge udviklingen fra barn til voksen, men det giver ikke meget nyt til læsningen, måske lige bortset fra at teenageren ser ud til at have lidt bagage med i tasken på sin vej væk fra barndommen.Til sidst vil jeg kigge lidt på det billede der illustrerer denne artikel.

På det denotative niveau ses konturerne af en rød damesko der med hælen i centrum ligger over en lille del af en urskive med to visere. Hvad betyder de to tegn der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre?

Og hvorfor ser vi kun en lille del af urskiven ?

Vi har her at gøre med den type tegn som Pierce kalder ikon* fordi tegnets udtryk eller form ligner det som tegnet forestiller og derfor gør det muligt af forstå tegnene, selv om det ikke er et fotografi.

Men hvad betyder de ? Mange kender formodentlig betydningen af denne sammensætning, fordi de gennem erfaring har mødt dette tegn, i dag er det et sjældent tegn. Konnotativt skal den reducerede urskive læses som mangel på tid, altså noget der skal gå hurtigt og skoen er årsagen til at det skal gå stærkt.

Tilsammen  noget med en sko der skal behandles i en fart, især hvis den er højhælet, altså henviser de to ting tilsammen til det der hedder en hælebar eller et sted, hvor man kan få repareret sine sko hurtigt. Symbolet for hælebar er lavet i neon og hang i mange år på Hovedbanegården i København.

*Charles Sanders Peirce, amerikansk semiotiker, der skelner mellem et ikon, der repræsenterer sin genstand gennem lighed , et indeks, der repræsenterer sin genstand gennem årsagssammenhæng (en vejrhane) og symbol, der repræsenterer sit objekt gennem social konvention (trafiklys).